Pædagogik:

Når Amarok Aps åbner op for enkeltmandsprojekter, vil vi primært fokusere på to forskellige pædagogikker, som vil forme hverdagen for vores beboere. Vi fra Amarok vil løbende vurdere om disse pædagogikker er tilpasset på en måde, hvor det giver mening for målgruppen. Hvis vi kommer til et tidspunkt hvor det bliver nødvendigt at ændre disse vil personalet, ledelsen samt bestyrelsen tage en fælles beslutning om at gå en anden retning.

Anerkendende pædagogik:

Anerkendelse handler ikke kun om den måde vi verbalt siger tingene på, men også om det vi siger nonverbalt. Et smil, hævede øjenbryn er eksempler på det. Anerkendelse foregår over alt, og når pædagogen/personalet, anerkender et barn, sker det i møder af ofte kort varighed. Et hej eller et smil om morgenen, kan være nok til at et barn føler sig set i situationen.

Mennesker, både voksne og børn, indgår hele tiden i relationer med andre. Og gennem disse relationer påvirker vi hinanden, og skaber os selv.

Det er noget af det, anerkendende pædagogik handler om. Det betyder ikke, at vi skal rose hinanden sådan i flæng. Det handler om, at vi skærper vores opmærksomhed omkring, hvordan vi ser og hører det menneske vi står overfor. At vi ser ham som det menneske han er, ikke kun for det, han gør. Når vi bliver set og hørt som det menneske vi er, giver det selvværd og er med til at skabe vores identitet, og via den anerkendelse gives der mulighed for at spejle sig i den anden og lærer sig selv bedre at kende.

Den unges identitet består af alle de forskellige historier, oplevelser eller traumer, som den unge får i interaktion med familien hjemmefra, men også med andre børn, unge og voksne.

De unge som bliver anbragt på den Selvejende Institution Amarok, kommer med en historie, en ”bagage”, som gør at han formentlig ikke har mærket denne form for anerkendelse, og måske ofte er blevet bedømt ud fra, hvor han kommer fra, eller hvad han tidligere har gjort. Derfor er vores primære opgave at give ham selvværd som kan være med til at skabe hans identitet, og etablere en ny ”historie bank” fyldt med gode historier og oplevelser. Men for at de forskellige historier skal kunne give mening, er det nødvendigt, at den unge lærer hvilke handlinger der er ønskværdige og hvilke der ikke er.

En af de grundlæggende værdier hos den selvejende institution Amarok, er at have dygtigt personale, faglærte pædagoger og andre fagpersoner såvel som ufaglærte der grundigt er oplært i at udføre institutionens pædagogik.

Det fælles tredje:

“Et andet ord for at opbygge en relation, er det man i pædagogiske kredse mange år har kaldet ”Det fælles tredje”. Det drejer sig om for dig, at finde områder hvor der er et interessefællesskab mellem dig og den unge, eller et interesseområde som den unge har. Dette interesseområde bliver det fælles tredje.”
Flemming Platz – Relationer og anerkendelse (2010)

Især ved mødet med en ny ung er det et vigtigt punkt at bruge tid på. Det kan være du møder den unge på en interesse for tegneserier, IT, foto, videoredigering, jagt, sport, interesse for dyr m.m. Listen er uudtømmelig da den afhænger af interesseområdet for den unge. 

Vi havde engang en dreng som blev anbragt på en institution vi arbejdede på. Han i var i begyndelsen af sine teenage år, men var desværre så usikker at han ikke kunne have en ordentlig samtale med personalet. Han var indadvendt, genert og kunne ikke holde øjenkontakt. De få ord han sagde til personalet var: Ja, nej, måske og det ved jeg ikke. Vi lagde dengang mærke til at han var meget tilknyttet til sin iPod touch, han havde den med overalt, og spillede i den for at undgå kontakt med andre. For at skabe kontakt med drengen downloadede kontaktpersonen, det samme spil på sin egen telefon og satte sig ved siden af ham. Efter et stykke tid beder kontaktpersonen drengen om hjælp til at gennemføre en bane, dette gør drengen nemt, med et skjult lille smil. Efter 5-10 min. viser drengen sin iPod til kontaktpersonen, han var nået til en ny bane, men kunne ikke forstå hvad den gik ud på da det stod på engelsk. Lidt efter lidt opstod relationen, mellem kontaktpersonen og barnet via det fælles tredje. Gennem den indgang begyndte de at udføre de daglige pligter på institutionen, lave lektier og til sidst ved at hjælpes ad om en avisrute.

Det fælles tredje giver her drengen en motivation for at gå videre med det faglige, da det faglige pludselig giver mening for ham. Mening er en meget væsentlig motivationsfaktor, da den unge så har noget at bruge det faglige til. Drengen i eksemplet her mødes på sin styrke, i et område han bemestrer. Det medfører så ikke modstand, med konflikter i kravsituationer den unge ikke kan bemestre. Kontaktpersonen giver drengen mere af det han kan, roser ham for det, og langsomt kommer der noget fagligt på med både lektier, pligter og socialt samvær med resten af institutionen. Et område der sandsynligvis ellers ikke ville være nået.

En relationsopbygning med udgangspunkt i beboerens interesser, vil sandsynligvis provokere din faglighed hvis du er lærer, pædagog eller en anden fagperson. For når barnet kommer i skole, eller i specialundervisning for nogle i vores målgruppe har der generelt, været fokus på det eleven ikke kunne. Eleven fik så noget mere af det der var svært. Hvis eleven for eksempel var dårlig til matematik, skulle eleven have noget mere af det. Så det er en lang tradition i skolevæsenet, der skal gøres op med, og som sikkert også ligger i din faglighed.

”At man, når det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden ved al hjælpekunst. Enhver der ikke kan det, han er selv en indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden. For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere end han – men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min mereforståen hamslet ikke”
Søren Kierkegaard, ”en ligefrem meddelelse”, 1859

Det er her vigtigt, at du har forståelse for, at du i en relation møder den unges behov først. Når du møder den unges behov, gør det, at du kan styre den unge hen mod noget fagligt. Ydermere skal du have i tankerne at det er unge med specielle behov, og de behov tilgodeses typisk bedre, ved at tænke andre baner end det rent faglige i første omgang.

Amarok’s værdigrundlag

Vores værdigrundlag bygger på: Omsorg, Genkendelighed, Ansvarlighed og Faglighed, som danner basis for den strategi, metode og handling, som benyttes i Amarok’, både i det pædagogiske arbejde og det interne samarbejde blandt personalet i Amarok’.

Omsorg: De unge som er anbragt i institutionen, har lidt mange nederlag, oplevet gentagne og massive omsorgssvigt i deres opvækst og ungdomsliv og generelt ikke haft en opvækst som andre børn.
Derfor er det for os fundamentalt vigtigt, at vi drager omsorg for de unge, der er anbragt i institutionen. Omsorg for os handler ikke kun om at give knus og kram, varm tøj, et værelse og mad. Det handler også om at have voksne, der udviser lyst til at involverer sig i de unge. Vi ser de unge som unikke individer, der skal anerkendes, ses høres og forstås – kort sagt fortalt, vi behandler alle forskelligt, for at blive behandlet.

Genkendelighed: De unge som er anbragt i institutionen, har som oftest haft et kaotisk liv, hvor der ikke har været en forudsigelig hverdag med trygge rammer, faste rutiner, regler og normer.
Derfor er det vigtigt for os, at institutionen rummer genkendelighed, hvor vi som udgangspunkt har faste spise-, vågne og sovetider, altså en struktur de unge kan indgå i. De unge er selv med til at skabe struktur, når de starter til fritidsinteresse, hvor de ansatte opmuntre og motivere og derved skaber genkendelig i eget liv. Derudover har vi tydelige værdier og husregler i institutionen der yderligere danner grundlaget for dagligdagens struktur og rammer. Når de unge oplever genkendelighed, danner det grundlaget for tryghed, udvikling og trivsel.

Ansvarlighed: De unge som er anbragt i institutionen, har oftest ikke mødt ansvarlige og interesserede voksne, som er vigtigt i opdragelsen og dannelse af børn og unge, til at leve et godt liv med positive livsvalg og rimelig selvstændigt. Vi ved at de unge har brug for ansvarlige voksne, som de unge på sigt ser som rollemodeller og de afspejler deres opførelse i. Det er vigtigt at de ansatte skaber mulighed for at de unge indser vigtigheden i ansvar for eget liv, tage hensigtsmæssige beslutninger og gennemtænke konsekvenser af disse. Derfor har vi ansatte voksne der benytter dialog, kommunikation og fornuft frem for aggression og magt. De unge lærer hvad vi gør og ikke hvad vi siger. Vi har ansatte der kan træde i karakter og være den bestemmende voksne når der ses behov for det.

Faglighed: De unge som er anbragt i institutionen, kommer oftest fra miljøer hvor skolegang, uddannelse eller beskæftigelse har været prioriteret i sådan en grad, at de unge har været motiveret til at blive dygtige, have fremtidsdrømme og mulighed for på sigt at kunne tjene sine egne penge. Derfor er det vigtigt for os, at vi har ansatte der motiverer til at udnytte deres nuværende muligheder optimalt og mulighed for at bryde de tidligere mønstre de unge har levet i. Fagligheden er også vigtigt hos de ansatte, at det er fagligt udrustet til at kunne håndtere de unges ofte traumatiseret livshistorie, adfærd og konflikthåndtering. Derfor har vi også i overvejende grad ansatte der har mange års erfaring inden for døgnområdet med børn og unge. Vi har ikke udelukkende pædagogisk uddannet personalet, men ansatte med en bred vifte af uddannelser, som også kan motivere de unge til valg af uddannelse. Ydermere er det vigtigt at vi har ansatte der reflekterer over egen praksis, giver faglig feedback og udøver gensidig respekt i faglige og tværfaglige opgaveløsninger. Vi har lyst og mod på at kontinuerligt uddanne og dygtiggøre os i institutionen, derfor har vi også løbende kurser, supervision og mulighed for at videreuddanne personalet.